Det komprimerede eventyr startede den 4. september, kl. 14:40 i Københavns

Lufthavn. Og blot få timer senere stod vi i bagende varme i Budapest, hvor vi blev modtaget af vores utroligt søde og meget dygtige guide; Monica.  - - - ->

I vores egen private bus blev vi så kørt fra lufthavnen til

Hotel Mercure Budapest Korona i hjertet af Budapest.

Efter indkvartering og lidt snusen rundt i området, begav vi os om aftenen til fods til restaurant Borlabor tæt ved hotellet – til den første omgang skøn ungarsk mad og god vin.

Spadsereturen hjem i den lune aften medførte et par stop undervejs, blandt andet på et fint lille værtshus med levende musik lige overfor hotellet.

Fredag formiddag var afsat til et indlæg om samhandel og udvikling fra den danske ambassade i Ungarn - men de måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik.

Tiden blev så i stedet brugt på en sightseeing tur i Budapest.

Vi kom forbi Gellerthøjen, Kongeslottet og området deromkring, inklusiv kirken og fiskebastionen.

Frokosten blev indtaget på den hyggelige restaurant "Aranyszarvas", der ligger lige nedenfor kongeslottet.

Herefter valgte nogle at spadsere tilbage til hotellet, andre tog bussen, så der var god tid til en velfortjent middagslur, eller mere spadseretur i de smukke gader og stræder.

Aftenen bød på en tur til Borkatakomba – en af Ungarns største vinkældre. Her opbevares og lagres vin fra mange forskellige producenter i de over 25 kilometer lange kældre.

I disse kældre findes også et af verdens største vinfade af træ.

Vi fik en rundtur krydret med mange interessante oplysninger, inden vi blev kørt til den tilhørende restaurant, hvor der igen blev serveret traditionel ungarsk mad og hyggelig folklore underholdning.

                    Det var lige før der gik ren grisefest i det… --> 

Med kun lidt tømmermænd i kroppen, bød lørdag formiddag på noget så eksotisk som Trabant Rally.

På det aftalte mødested var en stribe af det tidligere DDR’s mekaniske stoltheder linet op til os.

De fleste af dem bar tydelige præg af løbende lokal vedligeholdelse, men kunne trods alt køre.

Via en sindrig lodtrækning var vi blevet fordelt med 3 personer til hver bil og efter en ultrakort instruktion i håndteringen af den komplicerede teknik, blev vi sendt ud på et kombineret orienteringsløb og skattejagt.

Et lidt sløret kort, kombineret med en udtalt mangel på skiltning og nogle temmelig spøjse opgaver, blev opskriften på en rigtig sjov køretur.

Blandt opgaverne kan nævnes: find antallet af storkereder undervejs, oversæt ”Bugyi” til dansk, skaf 4 kogte æg, nævn de 3 vigtigste ingredienser i Gulyas – og det krævede en del kommunikation med de indfødte, der som oftest kun talte ungarsk eller russisk eller til nød en smule tysk.

Men efter at have siddet bag rattet i en Trabi i nogle timer, får man pludselig en stor forståelse for den manglende prioritering af motorvejsnettet i Østeuropa - og ikke mindst en dyb respekt for de familier, der måtte spare op i årevis for at kunne erhverve sig sådant et køretøj.

Til gengæld var det uhyre hyggeligt, at folk vi mødte enten vinkede eller blinkede med lygterne, når vi ”fløj” forbi.

Turen endte i udkanten af pusztaen, hvor vi fik en skøn frokost og nød hyggen og vinen, mens vores guide og chauffør gennemgik resultaterne og fandt et vinderhold.

En vigtig læring fra denne tur er nok at selv i et tidligere østland, virker internettet faktisk helt fint via ens mobiltelefon.. J

Lørdag aften blev den årlige generalforsamling afholdt på hotellet – referat kan findes her - og derefter gik turen til Gellertbadet, som bød på badning i varme og kolde bade og efterfølgende buffetmiddag.

Igen blev vi præsenteret for fine ungarske specialiteter, efterfulgt af fri bar i 3 timer..

..alt imens vore rød-hvide drenge kæmpede på grønsværen på Puskas Ferenc Stadion. Den kamp endte jo desværre med 0-0.   

På vores sidste aften i Budapest viste vejret sig igen fra sin allerbedste side, så hjemturen kunne nydes i fredelig sameksistens med de mange roligans - og kunne afsluttes med en ekstra kold øl i natten inden sengetid.

Søndag var afrejsedag, og efter endnu et overdådigt morgenbord var forceret, blev bussen pakket og kursen sat mod et frokostcruise på Donau.

Her fik vi set både Buda og Pest fra vandsiden under indtagelse af endnu mere vidunderlig mad og skøn vin.

På dette tidspunkt måtte fleste nok også indrømme at bægeret var godt og grundigt fyldt.

Med de allersidste guldkorn fra vores umådeligt dygtige guide snoede bussen sig forbi endnu flere seværdigheder på vejen fra Donau til lufthavnen - og viste at der var meget, meget mere at kigge nærmere på, næste gang vi kommer på de kanter. 

Og før vi vidste af det, ramte hjulene asfalten i Kastrup og det hele var overstået.

Men alt i alt blev det en ualmindelig dejlig tur, hvor der også var tid til at få sjælen med – og tid til at nyde, at man var der..

Og for dette kan kun lyde en stor og dybfølt tak til arrangementskomiteen og ikke mindst til Monica, som fik det allerbedste frem i både os og Ungarn.